Kirurgisk tandudtrækning

Ved ekstraktion af flerrodede tænder samt hjørnetænder benyttes kirurgisk ekstraktion. Dette betyder at tanden opereres ud.  

 

Hunde og katte er rovdyr og er fra naturens side designet til at flå og flænse deres mad. Det betyder at deres tænder skal kunne modstå voldsomme kræfter. Derfor har deres tænder også nogle meget kraftige rødder, som normalvis sidder rigtig godt fast i kæbeknoglen.  

 

Ved en kirurgisk ekstraktion laves en flap i tandkødet og tandkødet løftes op og kæbeknoglen blottes. Herefter fræses en lille del af kæbeknoglen væk, således at ca. halvdelen af roden bliver blotlagt. Tanden deles, og hver rod løsnes og ekstraheres enkeltvis. Der renses op i alveolen (hvor tanden har siddet) og tandkødet syes på plads igen.  

 

Der tages røntgen både før og efter en ekstraktion. Det er vigtigt at kende udformningen af rødderne inden arbejdet begyndes, da der i nogle tilfælde kan være krogede rødderne eller skader, som besværliggør ekstraktionen. Røntgen efter ekstraktion kontrollere at hele roden er kommet med.  

 

Efter en kirurgisk ekstraktion er det vigtigt, at hunden ikke gnaver i ben, bider i legetøj eller får hård kost de første 10 efter. Dette er for at sikre så god en heling som muligt. Stingene i munden opløser sig selv og skal således ikke fjernes. Vi tilbyder altid en gratis kontrol 10-14 dage efter tandekstraktion. 

Facebook anmeldelser

4,3 ud af 5

Baseret på +140 personers mening
Dennis Kræmmer Hansen


Var der for første gang, efter Henning Larsen stoppede i Rudkøbing. Jeg er meget positiv og glad for det årlige sundhedseftersyn begge min hunde fik. Og fik samtidig god vejledning af dyrlægen 😀

Anne Marie Nyby Fuglsang

Jeg fik akut hjælp da jeg havde brug for det. Og blev glædeligt overrasket over den kærlige tanke om regnbuelyset i receptionen. Når lyset er tændt er der en sorg inde bag en af dørene. Nogen er ved at sige farvel og sende en følgesvend over regnbuebroen❤️ så smukt, og man kan udvise hensyn fra venteværelset.

Ebba Kristin Benda

Dygtige og enormt søde og hjælpsomme ❤️Har aldrig haft andet end gode oplevelser med Svendborg Dyrehospital – de er fantastiske og super kompetente til at tage sig af syge dyr – og deres bekymrede ejere❤️

Telefontid

Mandag - fredag 8:00 - 17:00 og lørdag 9:00 - 12:00

ÅBNINGSTIDER

 

Mandag 08.00 – 17.00

Tirsdag  08.00 – 17.00

Onsdag  08.00 – 17.00

Torsdag 08.00 – 17.00

Fredag   08.00 – 17.00

Lørdag   09.00 – 12.00

 

ADRESSE

 

Ryttervænget 6

5700 Svendborg

KONTAKT

 

62 21 64 21

info@svendborgdyrehospital.dk

Privatlivspolitik