Livskvalitet gennem hele livet

Vi anbefaler et årligt sundhedseftersyn

 

Livskvalitet gennem hele livet

 

Forebyggelse frem for behandling

 

– Årlig helbredsundersøgelse

– Vaccination ved behov

– Blodprøvekontrol årligt over 7 års alderen

– Hjemmetandpleje eller årlig tandrensning

– Holde vægten optimal

 

Helbredsundersøgelse:

 

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse.

 

Vi forhører os om dyrets adfærd. Vi lægger vægt på aktivitetsniveau, bevæger dyret sig lige så meget nu som før kan den rejse sig frit er den halt ind imellem. Er konditionen som den plejer eller er den begyndt at hoste. Er drikkelysten ændret, er der ændringer v urin eller afføring osv. Endelig kan hunde udvikle tegn på senilitet svarende til hos mennesker.

 

Selve undersøgelsen: Her udføres en grundig klinisk undersøgelse som ved den årlige sundhedsundersøgelse. Focus specielt på aldersrelaterede problemer som f.eks. tandsten, hjerte-kredsløb og tegn på gigt.

 

Vaccinationer

 

Vi kan med vacciner forebygge er række livsfarlig men sjældne sygdomme.

 

Vi gennemgår sammen med dig, nøje hvilken vacciner dit kæledyr kan have behov for ud fra hvor meget kontakt den har med andre dyr.

 

Blodprøvekontrol

 

Dyrehospitalet anbefaler en udvidelse af den årlige helbredsundersøgelse, når hunden eller katten har passeret 7 års alderen.

 

Blodprøve af både hunde og katte kan bl.a. bruges til at afklare om der er begyndende problemer med leveren, nyrerne og sukkersyge.

 

Blodprøven kan give oplysninger om aldersrelaterede sygdomme. Den kan afsløre, om dyret har sygdomme, som kræver behandling her og nu. Den kan også afsløre om dyret på længere sigt har risiko for at udvikle bestemte sygdomme, som kan udskydes eller forebygges ved den rigtige pleje og speciel diætfoder. Husk at et leveår for vores kæledyr svarer til 7 leveår for os mennesker, derfor svarer en årlig udvidet helbredsundersøgelse til at vi selv gik til læge hver 7. år.

 

Fordele ved blodprøvekontrol og dermed bedre livskvaliteten.

 

§ Begyndende sygdomme opdages så tidligt at kostændring kan holde dem raske

 

§ Eventilt tidspunkt for medicinsk behandling kan ofte udskydes flere år

 

§ Mulighed for et specielt diætfoder, der er med til at mindske gener fra sygdommen.

 

Vi råder over specielt diætfoder, der kan begrænse symptomer ved aldersrelaterede sygdomme som gigt, hjertelidelser, nyrelidelser, leverlidelser, overvægt, samt tillige ved lettere senilitet.

 

Vi tilbyder blodprøvekontrol sammen med den årlige vaccination til en meget fordelagtig pris: 300kr. inkl. moms

 

Tandpleje

 

Dyrehospitalet anbefaler en årlig mundhuleundersøgelse. Det er altid en del af den årlige sundhedsundersøgelse.

 

Tandsten og dårlig mundhygiejne giver anledning til livsstilssygdom.

 

-Undersøgelser viser at 80 % af vores kæledyr har behandlingskrævende mundhulelidelser

 

Hunde og katte behøver, ligesom vi mennesker hjemmetandpleje. Hvis det ikke kan gennemføres er det helt almindeligt at både hunde og katte skal have renset tænder en gang om året.

 

Fordele ved sunde og rene tænder og dermed bedre livskvaliteten.

 

· Undgå dårlig ånde.

· Undgå parodontose og løse tænder

· Undgå tandpine uden at du som ejer opdager det.

· Opnå bedre livskvalitet.

· Undgå andre sygdomme det kan være en følge af dårlig mundhygiejne, herunder hjerteproblemer.

 

Bestiller du tid til tandrensning sammen med den årlige vaccination er sundhedsundersøgelsen til ½ honorarpris

Vægtkontrol

 

Dyrehospitalet anbefaler vægtkontrol. Det er altid en del af den årlige sundhedsundersøgelse.

 

Overvægt skyldes for stort indtag af kalorier og er i mange tilfælde kombineret med en mindre aktiv livsstil.

 

Overvægt giver øget risiko for at udvikle en række livsstilssygdomme, blandt disse kan nævnes: sukkersyge og andre stofskiftesygdomme, gigt og vejrtrækningsproblemer.

 

Overvægtige hunde lever gennemsnitligt kortere end normalvægtige.

 

Hvad kan jeg selv holde øje med?

 

Man skal kunne mærke dyrets ribben, uden at der er en ”pude” under huden. Ligeledes skal hunden have en talje, når man kigger fra siden og oppefra.

 

 

Vi anbefaler at man anvender et slankefoder, når hunden skal tabe sig. Det indeholder færre kalorier og flere fibre. Fibrene gør, at foderet fylder mere i maven, så sultfornemmelsen reduceres. Valget af stivelseskilder gør at blodsukkeret holdes normalt, det gør også at sultfornemmelse undgås. Herudover har slankediæter den fordel, at de indeholder flere essentielle aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og mineraler end almindelige light diæter.

 

Et light foder er kalorielet, men det øger ikke fedtforbrændingen. Det er derfor vigtigt at anvende er rigtigt slankefoder, det er tilsat stoffer der hjælper dyret med at forbrænde allerede deponeret fedt

 

Den vigtigste del af en slankekur er indtaget af kalorier. Der er store forskelle fra dyr til dyr på energibehovet, så foderposens anbefalinger skal altid opfattes som vejledende. Der er nogle dyr, der kan holde kropsvægten med helt ned til 50 % færre kalorier per dag end det anbefalede, og andre skal have mere.

 

Hvor hurtigt må dyret tabe sig?

 

Når man sætter sit kæledyr på slankekur, skal den ikke tabe mere end 2 % af sin kropsvægt pr. uge. For en hund på 30 kg, svarer det til 600 g om ugen. Hvis dyret taber sig mere end 2 % om ugen, begynder den at forbrænde muskler i stedet for fedt.

 

Godbidder

Det er vigtigt at godbidderne indregnes i det samlede energiregnskab, ellers kan godbidderne alene vælte en ellers udmærket slankekur. Man kan man tage lidt af den daglige foderration og bruge som godbid. Hvis man vælger andre fodermidler som godbidder, skal man huske at medregne antallet af kalorier herfra i den daglige foderration.

 

Vi anbefaler at man om morgenen afvejer foderrationen og tager af det til måltider og som godbidder. Hermed er der kontrol med det samlede kalorieindtag.

 

Motion

 

Motion er godt. Du kan øge den daglige gåturs længde og lege mere med din hund – det er sundt for jer begge. Da det er sjælden at dyrets puls øges på gåturene er det begrænset hvor meget mere, der forbrændes.

 

Det er derfor langt vigtigere at reducere kalorieindtaget

 

Fordele ved optimal vægt og dermed bedre livskvaliteten.

 

– Sjovere at være kæledyret

– Mere aktivitet og mere leg.

– Livslængden ikke reduceret af overvægt

– Formindsker risikoen for gigt, hjerteproblem og stofskiftesygdomme

– Hvis der er behov for slankekur hjælper vi gerne med den slankekur der passer bedst til dit dyr

 

Det vigtigt med kontrolvejninger under slankekuren, så foderrationen kan justeres løbende.

 

Man er velkommen til at komme forbi hos os for at få dyret kontrolvejet.

Facebook anmeldelser

4,3 ud af 5

Baseret på +140 personers mening
Dennis Kræmmer Hansen


Var der for første gang, efter Henning Larsen stoppede i Rudkøbing. Jeg er meget positiv og glad for det årlige sundhedseftersyn begge min hunde fik. Og fik samtidig god vejledning af dyrlægen 😀

Anne Marie Nyby Fuglsang

Jeg fik akut hjælp da jeg havde brug for det. Og blev glædeligt overrasket over den kærlige tanke om regnbuelyset i receptionen. Når lyset er tændt er der en sorg inde bag en af dørene. Nogen er ved at sige farvel og sende en følgesvend over regnbuebroen❤️ så smukt, og man kan udvise hensyn fra venteværelset.

Ebba Kristin Benda

Dygtige og enormt søde og hjælpsomme ❤️Har aldrig haft andet end gode oplevelser med Svendborg Dyrehospital – de er fantastiske og super kompetente til at tage sig af syge dyr – og deres bekymrede ejere❤️

Telefontid

Mandag - fredag 8:00 - 17:00 og lørdag 9:00 - 12:00

ÅBNINGSTIDER

 

Mandag 08.00 – 17.00

Tirsdag  08.00 – 17.00

Onsdag  08.00 – 17.00

Torsdag 08.00 – 17.00

Fredag   08.00 – 17.00

Lørdag   09.00 – 12.00

 

ADRESSE

 

Ryttervænget 6

5700 Svendborg

KONTAKT

 

62 21 64 21

info@svendborgdyrehospital.dk

Privatlivspolitik