Vi modtager henvisning af patienter til røntgenundersøgelse – både som enkeltstående undersøgelser og som delelement i udredningen af henviste medicinske patienter. Undersøgelserne foretages i tæt samråd med henvisende dyrlæge med fokus på den aktuelle problemstilling, der er henvist for.
Patientens ejer vil som regel kunne være med ved røntgenundersøgelsen, ligesom henvisende dyrlæge også selv er velkommen til at komme med patienten og deltage i undersøgelsen. Efterfølgende vil henvisende dyrlæge modtage en epikrise.
Eksempler på henvisning til røntgen:
- Akutte haltheder
- Kroniske haltheder
- Arvelige ledsygdomme (screening for HD og AA)
- Akutte problemer i mave-tarmsystemet
- Problemer med organer i bughulen
- Thorax røntgen for hjerte-kredsløbsvurdering
- Thorax røntgen for metastaser
- Som led i udredning af intern medicinsk sygdom
Vi autoriserede til at lave disse røntgenundersøgelser til div. forskellige avlssammenslutninger, herunder DKK.
Vi tilbyder et login således at henvisende dyrlæge selv kan se røntgenbillederne på vores PACS. Ønskes der yderligere en second opinion kan login sendes til den dyrlæge som henvisende dyrlæge måtte ønske.