Vi har målrettet udbygget vore faglige kompetencer, og kan derfor tilbyde henvisningspatienter en større vifte af diagnostiske og terapeutiske muligheder.
For at sikre den bedst mulige behandling af henviste patienter foretrækker vi et tæt samarbejde med den henvisende dyrlæge.
Du kan også selv henvende dig direkte til os, for at forhøre om operationsmuligheder og priser.
Bløddelsoperationer
Vi modtager henvisning af patienter inden for et bredt kirurgisk område, bl.a.:
Bughulekirurgi, herunder kirurgi på mave- og tarm, samt andre indre organer
- Sene- og ligamentkirurgi
- Næse-, svælg- og ørekirurgi
- Rekonstruktiv kirurgi
- Svulster
- Snævre luftveje ved kortnæsede racer (brachycephalic obstructive airway syndrome)
- Operativ åbning og behandling af bihuler
Knogleoperationer
Inden for ortopædi modtager vi en lang række af henvisningspatienter.
Udredning og behandling af ortopædkirurgiske patienter udføres i tæt samarbejde med henvisende dyrlæge.
- Korsbånds ruptur – TTA metoden
- Korsbånds ruptur Kunstig ledbånd isat med knogleanker
- Knæskalsoperationer
- Knoglebrudsoperationer stabiliseret med rustfri plade, skruer, marvsøm, stålpinns mm.
Hjemsendelse
Henviste kirurgiske patienter hjemsendes med skriftligt materiale og vejledning til ejer i det efterfølgende forløb, ligesom henvisende dyrlæge modtager en udførlig epikrise om den udførte behandling.
Der ydes desuden løbende telefonrådgivning for dyreejere og henvisende dyrlæge i det efterfølgende forløb.
For henvisning af operationspatienter kontakt da vores kirurg Jens Jørgen Abildskov, der har speciale og en certificeret uddannelse i kirurgi GPCert(SAS): General Practitioner Certificate in Small Animal Surgery. Jens Jørgen Abildskov er tillige fagdyrlæge i sygdomme hos hunde og katte.