Vi er udstyret med en ny topmoderne ultralydsscanner.
En ultralydsundersøgelse kan bruges til at undersøge de fleste organer og give en hurtig diagnose. Specielt egner scanneren sig til bughuleundersøgelser, hvor forandringer i f.eks. nyrer, lever, milt, blære og livmoder kan ses.
Ultralyd bruges ofte som supplement til røntgen, blodprøver med mere, men kan også være den primære undersøgelse.
Undersøgelsen er smertefri og kan ofte udføres uden at dyret skal have bedøvelse. Det er en fordel at hunden/katten ikke har fået mad er par timer inden undersøgelsen, men det er ikke et krav.
Vi modtager henvisning af patienter til ultralydsscanning – både som enkeltstående undersøgelser og som delelement i udredningen af henviste medicinske patienter.
Drægtighedsscanning af hund og kat
Drægtighed kan verificeres ved hjælp af ultralyd omkring 24 dage efter parring.
Pålideligheden af en positiv drægtighedsdiagnose er meget høj.