Vaccination af hunde

Vi anbefaler et årligt sundhedseftersyn

 

Sundhedsundersøgelse og vaccination af hund

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse, hvor vi sammen gennemgår dit kæledyrs helbred og kun giver de vacciner der er behov for.

Vaccinationsprogram:

Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. Vi rådgiver dig om vaccinationsmuligheder og så vi sammen kan lave en plan til din hund ud fra helbredsoplysninger, sygdomseksponering, sygdomsrisiko og varighed af immunitet ved den enkelte vaccine.

Vaccinerne opdeles i kernevacciner og tilvalgsvacciner. Herunder kan du se hvilke sygdomme vi vaccinerer for samt vores generelle anbefalinger på området.

Kernevacciner:

 

Hundesyge, Leverbetændelse, Parvovirus ( DHP vaccinen)

I Danmark bør alle hunde vaccineres med de såkaldte kernevacciner, der beskytter mod hundesyge, leverbetændelse og parvovirus.

Vaccinationsprogram:

Hvalpe over 8 uger: 3 basisvaccinationer med 3-4 ugers interval – revaccination 3 år efter.

Voksne hunde: Revaccination hvert 3. år.

Hvalpe har ofte fået en vaccine ved opdrætteren inden de bliver 8 uger, hvor der stadig kan være beskyttet fra modermælken. Basisvaccination sker derfor typisk i 12 uger og 16 ugers alderen.

Tilvalgsvacciner:

 

Leptospirose (L4 vaccinen)

Anbefales til hunde der færdes delvist eller meget i naturen, f.eks. mark, skov, eng og vådområder. Leptospirose smitter fra et inficeret rotter og vandrotter via deres urin, som kan forurene græs, vandpytter.

Vaccinationsprogram:

Hvalpe over 8 uger: 3 basisvaccinationer med 3-4 ugers interval

Basisvaccination sker typisk i 8, 12 og 16 ugers alderen.

Voksne hunde: Revaccination hvert år.

Kennelhoste (BbPi vaccinen)

Anbefales til hunde der har direkte eller indirekte kontakt med mange andre hunde. F.eks. i hundepension, til hundetræning, i natur eller byområder, hvor der færdes andre hunde.

Vaccinationsprogram:

1 basisvaccination, revaccination 1 gang årligt.

Borreliose (Trilyme vaccinen)

Anbefales til hunde der færdes i naturen og har oplevet eller er i risiko for at få flåtbid.

Vaccinationsprogram:

3 basisvaccinationer med 3 ugers interval, revaccination 1 gang årligt – gerne i det tidlige forår.

Rabies:

Kræves til alle hunde, der skal med på rejse over landegrænser.

Vaccinationsprogram:

Første vaccination mindst 3 uger før afrejse.

Revaccination hvert 3 år.

Leishmaniose (canileish vaccinen)

Anbefales til hunde der skal med Sydpå til lande hvor leishmania parasitten er udbredt (www.cvbd.org).

Vaccinationsprogram:

3 basisvaccinationer med 3 ugers interval, herefter 1 gang årligt.

Obs. minimums alder ved første vaccination er 6 mdr.

Herpes (smitsom fosterdød)

Kan vælges til avlstæver

Vaccinationsprogram.

Første vaccination ved parringen. Genvaccination 1 til 2 uger før termin

Facebook anmeldelser

4,3 ud af 5

Baseret på +140 personers mening
Dennis Kræmmer Hansen


Var der for første gang, efter Henning Larsen stoppede i Rudkøbing. Jeg er meget positiv og glad for det årlige sundhedseftersyn begge min hunde fik. Og fik samtidig god vejledning af dyrlægen 😀

Anne Marie Nyby Fuglsang

Jeg fik akut hjælp da jeg havde brug for det. Og blev glædeligt overrasket over den kærlige tanke om regnbuelyset i receptionen. Når lyset er tændt er der en sorg inde bag en af dørene. Nogen er ved at sige farvel og sende en følgesvend over regnbuebroen❤️ så smukt, og man kan udvise hensyn fra venteværelset.

Ebba Kristin Benda

Dygtige og enormt søde og hjælpsomme ❤️Har aldrig haft andet end gode oplevelser med Svendborg Dyrehospital – de er fantastiske og super kompetente til at tage sig af syge dyr – og deres bekymrede ejere❤️

Telefontid

Mandag - fredag 8:00 - 17:00 og lørdag 9:00 - 12:00

ÅBNINGSTIDER

 

Mandag 08.00 – 17.00

Tirsdag  08.00 – 17.00

Onsdag  08.00 – 17.00

Torsdag 08.00 – 17.00

Fredag   08.00 – 17.00

Lørdag   09.00 – 12.00

 

ADRESSE

 

Ryttervænget 6

5700 Svendborg

KONTAKT

 

62 21 64 21

info@svendborgdyrehospital.dk

Privatlivspolitik